Gym Motion

Rytmegymnastik eller rytmemotion kunne det ligeså godt kaldes, kært barn, motionsgymnastikken, har mange navne.

Det er ganske vist – gymnastik er en meget alsidig bevægelsesform med bl.a. grundtræning, styrketræning, smidighedstræning, intervaltræning, kondi, rygtræning, fokus på mave-balle-lår opstramning, aerobic, udspænding, lette hoppe- og løbeøvelser, små rytmesammensætninger m.m.

I perioder bruges håndredskaber og smårekvisitter samt stepbænke. Til gulvøvelser bruges måtter. Vi forsøger at få hele kroppen godt gennemarbejdet ved effektiv træning. Til øvelserne anvendes inspirerende varieret glad musik.

Har du lyst til at få en god bevægeoplevelse, få lemmerne rørt og få sved på panden samt have det sjovt sammen med andre, så mød op i salen iført behageligt tøj at bevæge sig i.

Alle kan være med uanset alder, den undskyldning kan ikke bruges. Aldersspredning fra ca. 40 til 70 år.

Gå til gymnastik og bliv mere kropsbevidst – bliv bevidst om vigtigheden i at holde kroppen ved lige med god motion.


💙 TUSIND TAK 💙 

Vi skylder jer alle et stort TAK for den flotte opbakning ved vores opvisning i går 👏🏻

Alle hold var lettede og stolte over endelig at være på opvisningsgulvet igen, og det var fantastisk at se så mange på tilskuerpladserne 💪🏻

Der skal også lyde et kæmpe tak til alle gymnaster, instruktører og ikke mindst sponsorer og frivillige for at være med til at gøre vores opvisning til en kæmpe succes. Vi kunne ikke have gjort det uden jer! 💙

Esbjerg Gymnastik Forening

EGF-Hallen Haraldsgade 39-41
6700 Esbjerg
CVR.nr. 32574297

© 2020 Esbjerg Gymnastik Forening. Website udviklet af Hype Media.