For at sommeren ikke bliver alt for lang og helt uden motion, vil vi her i EGF tilbyde sommertræning med:
En super sjov time, hvor både krop og lattermuskler bliver rørt. Uanset vejret skriger min playliste sommer, og jeg har forberedt de hotteste koreografier til nogle af de bedste latinamerikanske rytmer.
Timen er bygget op omkring et mix af høj-intensitet og lav-intensitet koreografier.
Crossdance er en danse/fitnesstime bygget op af moduler. Vi kommer omkring både Dance, Bodytoning, Cardio og Balance. Hele kroppen bliver trænet på de 60 min. som en Crossdance time varer. Vi danser til fed musik, både nyt og gammelt og noget du kan synge med på!
Koreografierne er simple så alle kan være med. Vi siger velkommen til erfarne og omfavner begyndere, Crossdance er for alle uanset alder, form, størrelse og evne. Dance-modulet er enkelt og lægger vægt på intensitet. Bodytoning er en kombination af styrke- og udholdenhedstræning, primært med fokus på arme, mave og baller/lår. I Cardio-modulet giver vi den fuld gas og får pulsen godt op! Hele timen afsluttes med balance, som langsomt er med til at sænke pulsen og styrker vores balance.
STRONG™ er en høj intensitet intervaltræning (HIIT), som kombinerer kropsvægtsøvelser, muskeltræning, cardio- og plyometrisk træning. Alt sammen synkroniseret med musikken, så den matcher hver eneste bevægelse. HIIT træning sikrer, at din krop forbrænder kalorier længe efter endt træning.
Medbring indendørssko, vanddunk og håndklæde.
Man er altid velkommen til en prøvetime.
Vi ses til nogle sveddryppende og fede træninger, med garanti for høj puls og store smil.